lørdag den 28. december 2013

Preview, NFL spiluge 17: Packers @ Bears

Da Packers den 24. november måtte nøjes med uafgjort mod Minnesota Vikings, var det både efter et flot comeback, men historisk set øgede Packers også deres chancer for at forlænge deres sæson med minimum én uge.

For i de sidste fem kampe, der er sluttet uden vinder i ligaen, har den ene af deltagerne senere på sæsonen været en del af playoffs. Og det er netop, hvad der står på spil for Packers i søndagens storkamp mod Chicago Bears.

26-26 kampen mod Vikings kom i en periode, hvor Packers så ud til at gå ingen steder i denne sæson, men stærkt spil af især RB Eddie Lacy har, sammen med middelmådige resultater til især Detroit Lions i høj grad været medvirkende til, at Packers, boostet af Aaron Rodgers og Randall Cobbs tilbagevenden fra skader, med en sejr kommer til at spille i januar.

Til gengæld er Lacys status tvivlsom. Runningbacken måtte humpe ud i sidste søndags 28-31 nederlag mod Pittsburgh Steelers, og selvom han med 99,9% sikkerhed spiller på Soldier Field, er det svært at sige, hvilken tilstand han er i.

Bears har deres at slås med. Ikke mindst defensivt, hvor holdet risikerer for 11. gang i denne sæson at måtte se en modstanders RB løbe for over 100 yards. Godt nok får man den hårdt savnede Lance Briggs tilbage på linebacker, men det er kun én brik mere, han så rusten ud i sidste uges afklapsning mod Philadelphia Eagles, og Bears lider under, at deres defensive front har svært ved at vinde kampen på LOS. Og det bliver ikke nemt søndag mod en stærkt spillende OL hos Packers.

Samtidig har Jay Cutler ikke just spillet på et pro bowl-niveau, siden han kom tilbage fra sin skade, så mange ting peger på en Packers-sejr søndag.

Green Bay Packers 30 @ 20 Chicago Bears

fredag den 27. december 2013

Playoff-overblik inden sidste spillerunde

Jeg ridser lige alle mulige slutspilsscenarier op inden sidste spillerunde i NFL.

AFC

Klar til playoffs
Denver Broncos (12-3) Har vundet AFC West, og er sikret bye i 1. runde af playoffs
New England Patriots (11-4) - har vundet AFC East
Cincinnati Bengals (10-5) - har vundet AFC North
Indianapolis Cots (10-5) - har vundet AFC South
Kansas City Chiefs (11-4) - er sikret et Wild Card.

Stadig i live:
 Miami Dolphins (8-7)
Baltimore Ravens (8-7)
San Diego Chargers (8-7)
Pittsburgh Steelers (7-8)

Breakdown:
Broncos sikrer sig hjemmebane i hele slutspillet med en sejr over Raiders ELLER et nederlag til Patriots mod Bills
Patriots sikrer sig bye i 1. runde af playoffs med en sejr mod Bills ELLER med nederlag til Bengals og Colts.
Bengals sikrer sig bye i 1. runde af playoffs med en sejr over Ravens OG et Patriots-nederlag.
Colts sikrer sig bye i 1. runde af playoffs med en sejr OG nederlag til Patriots OG Bengals.
Ravens sikrer sig et wild card med en sejr OG nederlag til enten Chargers eller Dolphins
Dolphins sikrer sig et wild card med en sejr over Jets OG enten en sejr til Chargers eller et nederlag til Ravens.
Chargers sikrer sig et wild card med en sejr OG nederlag til Dolphins og Ravens.
Steelers sikrer sig et wild card med en sejr OG nederlag til Dolphins, Ravens og Chargers.

NFC
Klar til slutspillet:
Seattle Seahawks (12-3) - sikret en slutspilsplads
Carolina Panthers (11-4) - sikret en slutspilsplads
San Francisco 49ers (11-4) - sikret en slutspilsplads

Stadig i live
Philadelphia Eagles (9-6) - fører NFC East
Chicago Bears (8-7) - fører NFC North
Dallas Cowboys (8-8)
Green Bay Packers (7-7-1)
New Orleans Saints (10-5)
Arizona Cardinals (10-5)

Breakdown:
Vindere af Packers @ Bears vinder NFC North og er klar til playoffs. Taberen er ude.
Vinderen af Eagles @ Cowboys vinder NFC East og er klar til playoffs. Taberen er ude.
Seahawks sikrer sig hjemmebane i hele slutspillet med en sejr over Rams ELLER et 49ers-nederlag mod Cardinals.
49ers sikrer sig en bye i 1. runde af slutspillet med en sejr over Cardinals OG et Seahawks-nederlag mod Rams.
Panthers vinder NFC South og en bye i 1. runde af slutspillet med en sejr over Falcons ELLER et Saints-nederlag mod Buccaneers.
Saints sikrer sig en plads i slutspillet med en sejr over Bucs ELLER et nederlag til Cardinals mod 49ers.
Saints vinder NFC South med en sejr over Bucs OG et Panthers-tab mod Falcons.
Cardinals sikrer sig en plads i slutspillet med en sejr over 49ers OG et Saints-nederlag mod Bucs.

Preview, NFL spiluge 17: Eagles @ Cowboys

For tredje år i træk kan Dallas Cowboys afgøre NFC East i allersidste spillerunde af grundspillet, men får svært ved at gøre det af med Philadelphia Eagles.

Selvom gæsterne på AT&T Stadium i Arlington tabte det første møde på eget græs til Cowboys, er Eagles et af de mest formstærke hold i ligaen. Siden 1. november har Chip Kellys mandskab vundet seks af deres sidste syv kampe bag Nick Foles, der som bekendt fører ligaen i passer rating.

Og det vil være svært for Cowboys at stoppe gæsterne. I det første møde med et nogenlunde skadesfrit Dallas-forsvar var det Cowboys nøgle til sejren, at man var i stand til at dække 1-mod-1 i den defensive backfield, men uden den skadede Sean Lee bliver det meget vanskeligt for hjemmeholdet. Og så har jeg slet ikke nævnt Tony Romos skadesfravær!

Med Romo ude er det op til Kyle Orton at få Cowboys til at kunne følge Eagles på scoringstavlen, og det gør DeMarco Murray til en nøglespiller. Murray har haft en stærk afslutning på sæsonen med et snit på 5,8 yards pr. løb de sidste seks kampe, der har budt på ialt 614 yards og seks touchdowns.

Omvendt har Eagles holdt de sidste fire runningbacks, de har været oppe mod til under 100 yards:
Rashard Mendenhall 18-76
Joique Bell 23-69
Matt Asiata 30-51
Matt Forte 9-29

Den store X-faktor er selvfølgelig Orton, og den måde, han kaster bolden på til Dez Bryant og Jason Witten. Det er uhyre svært at forberede sig på, både for Cowboys, men især også for Eagles' forsvarere. Det er dog svært at se, hvordan Cowboys skal kunne byde Eagles trods.
Philadelphia Eagles 33 @ 17 Dallas Cowboys

søndag den 22. december 2013

Opdateret playoff-billede efter søndag, uge 16

Inden Sunday Night-kampen er her en kort oversigt over slutspilsbilledet i AFC og NFC.

AFC
1. Denver Broncos 12-3 (X)
Tager 1. seedning med en sejr ude over Raiders i sidste spillerunde, eller med et New England-nederlag mod Buffalo Bills hjemme.

2. New England Patriots 11-4 (X)
Skal vinde hjemme mod Bills for at være sikre på 2. seedningen som minimum.

3. Cincinatti Bengals 10-5 (X)

Tager 2. seedningen med en sejr hjemme over Baltimore Ravens og et New England-nederlag mod Bills.

4. Indianapolis Colts 10-5 (X)

Kan overhale Bengals med en sejr over Jaguars, samtidig med at Bengals taber til Ravens. Kan ikke nå 2. seedningen længere.

Wild Cards
5. Kansas City Chiefs  11-4 (Y)
6. Miami Dolphins 8-7

Har stadig playoff-chancer:
7. Baltimore Ravens 8-7
8. San DIego Chargers 8-7
9. Pittsburgh Steelers 7-8

NFC
1. Seattle Seahawks 12-3 (Y)
Seahawks tabte for første gang i to år på hjemmebane. Siger meget om gæsternes præstation, at sidste års møde mellem holdene endte 58-0 til Seahawks. Seahawks tager 1. seedningen med en sejr i næste uge over Rams, eller hvis San Francisco taber en af deres sidste to kampe.

2. Carolina Panthers 11-4 (Y)
Carolina Panthers er tilbage i slutspillet for første gang siden 2008. Kan tage divisionstitlen og 2. seed i NFC ved at vinde ude over Falcons i sidste runde.

3. Philadelphia Eagles 8-6
Eagles tager divisionstitlen ved at vinde deres kamp i sidste runde mod Cowboys, eller ved at vinde aftenens kamp over Bears og få uafgjort mod Cowboys.

4. Chicago Bears 8-6

Bears tager NFC North ved at vinde en af deres sidste to kampe.

Wild Cards
5. San Francisco 49ers 10-4
6. New Orleans Saints 10-5

Har stadig playoff-chancer
7. Arizona Cardinals 10-5
8. Dallas Cowboys 8-7
9. Green Bay Packers 7-7-1

Dagens nøglekampe i NFL

Julen er næsten over os - det samme er slutspillet i NFL næsten også. I dag kan vi få en afklaring på, hvilke hold der skal spille videre i januar. Her ser jeg på dagens nøglekampe.  

Saints @ Panthers
Det er kun tre uger siden, at Saints vandt sikkert hjemme over Cam Newton og kompagni. Selvom de to hold er helt lige i toppen af NFC South, er presset vel mest på Panthers, for Saints er et andet hold ude end de er hjemme. Men nøglen for Saints er, at de har en klar overskrift på, hvordan de skal overkomme Panthers. Kampen vil formentlig blive afgjort af, hvilket hold der er bedst i stand til at beskytte deres respektive quarterback. I en tæt kamp tipper jeg en sejr på maksimalt ét touchdown til Saints.  
New Orleans Saints 27 - 20 Carolina Panthers

Cardinals @ Seahawks
Det bliver ikke football for sarte sjæle i Seattle i dag. Cardinals har glemt alt om den ringe start, de fik på sæsonen, og jeg giver holdet fine muligheder for at blive det første hold, der slår Seahawks på eget græs i to år. Seahawks har stort set fået 1st seed på plads, men Cardinals kan tage en slutspilsplads med sejre i de to sidste kampe. Masser for gæsterne at spille for, og i min upset special tager Carson Palmer og co. en smal sejr.  
Arizona Cardinals 20 - 17 Seattle Seahawks  

Patriots @ Ravens
Det er nok de færreste hold, der just ser frem til at skulle spille mod Superbowl mestrene for tiden. Og mange ting taler i Ravens favør i dagens kamp. Ravens har et af ligaens bedste red zone-forsvar, og det er offensivt netop her, at Patriots har vist sig at have de største problemer i denne sæson. Omvendt har Ravens heller ikke just fyret afsted på alle cylindere i denne sæson (Ravens har ikke sat over 22 point på tavlen i deres sidste ni kampe), men Patriots har tabt de sidste to møder med Ravens.  
New England Patriots 20 - 23 Baltimore Ravens