mandag den 11. november 2013

NFC-afgørelse i december?

Hvem mødes i denne sæsons Super Bowl i New York den 2. Februar 2014? Ja, det kan muligvis delvist besvares i løbet af de næste 3-4 ugers vedkommende, i hvert fald hvad angår NFC’s vedkommende.

Søndag pryglede New Orleans Saints som bekendt Dallas Cowboys 49-17 i Mercedes Superdome, og hentede dermed deres syvende sejr i ni kampe. I søndagens kamp noterede holdets hyperpotente angreb med Drew Brees i spidsen sig for en NFL-rekord 40 første downs, og det er spil som dette, der viser vejen frem mod playoffs. Men det stopper ikke her.

Således formåede Saints forsvar under ledelse af den tidligere Cowboys-DC Rob Ryan at begrænse ellers storspillende Dez Bryant til ét sølle catch og 52 yards, mens Saints’ løbeangreb med hjælp af en stærkt spillende O-line flyttede bolden over 250 yards! Med andre ord: Saints-holdet spillede på alle tangenter søndag nat.

Det bliver der formentlig også brug for de kommende uger, for det program der venter Brees og co. er ikke just NCAA-division II-standard. Søndag gæster holdet San Francisco 49ers, der har været lidt af en nemesis for Sean Paytons mandskab de seneste par år, og i begge sæsoner har stoppet holdet i slutspillet. Derefter gælder det divisionsopgøret ude mod Atlanta, inden den i forvejen stærkt imødesete topkamp mod de nuværende 1. seedede Seattle Seahawks.

Her får Brees og co. mulighed for at revanchere slutspilsnederlaget mod Marshawn Lynch og holdkammeraterne for tre sæsoner siden, så på flere måder kan man notere sig, at Brees og co. skal forsøge at revanchere sig mod fortidens spøgelser.

Der er ikke noget, der hedder skønhedspræmier i football, men det niveau, som Saints viste søndag, er det ikke alle football-hold forundt at kunne hamle op med. Statistikken er ikke just med Brees og co. for eksempelvis har Seahawks QB Russell Wilson aldrig oplevet at tabe en kamp hjemme på CenturyLink Field. Og det hold, der ikke har lignet nogen mesterskabkandidat de seneste par uger, viste igen deres defensivt dominerende ansigt i søndagens udesejr i Atlanta, hvor hjemmeholdets løbeangreb blev holdt til sølle 64 yards.

Der er nok ringe tvivl om, at presset vil være størst på Saints i de kommende uger, for med søndagens sejr blev Seahawks sikre på at slutte både med en overall winning record, men også at være sikre på at slutte over .500 på udebane i denne sæson. Sidst det skete, var i 2007, hvor Seahawks vandt fem af deres otte udekampe, og nåede hele vejen til slutspillet. Og man kan samtidig også argumentere for, at den spillestill, som Pete Carolls hold praktiserer, er bedre suitet til snetunge baner og koldt vejr i januar måned.

Tiden vil vise, om Saints kan holde fast i Seahawks. Man har i hvert fald svært (bedømt på søndag) ved at se nogen af holdene ryge ind i en nederlagsstime, og det er nok de færreste hold, der ligefrem vil gnide sig i hænderne ved udsigterne til at skulle spille enten i New Orleans eller i Seattle.

Slutspilsbilledet efter spiluge 10

Efter en søndag med flere enorme overraskelser og Jacksonville Jaguars første sejr i næsten et år, ser slutspilsbilledet ud som følger:

AFC

1. Kansas City Chiefs 9-0
Havde en værdifuld bye-uge inden søndagens helt store brag ude mod divisionskampen mod Peyton Manning og Denver Broncos. Trods deres ubesejrede status er det nok forventeligt, hvis Chiefs bliver gjort til stor underdog i det opgør.
2. New England Patriots 7-2
Det var en givtig bye for patrioterne, der holdte fast i 2. seed efter de nederlag, der ramte Colts og Bengals. På søndag gæster Brady og co. formstærke Carolina Panthers, inden klassekampen mod Denver Broncos.
3. Indianapolis Colts 6-3
Mod St. Louis Rams løb Colts bolden 14 gange for – hold fast – 18 yards! Den slags er hvad der kunne medføre et 1-and-done-run i slutspillet. Og så hjælper det naturligvis heller ikke at Andrew Luck bliver interceptet tre gange. 8-38-blamagen mod Rams var Colts største nederlag hjemme siden 1993.
4. Cincinatti Bengals 6-4
Head coach Marvin Lewis vil ikke bruge de mange skader som undskyldning, men fakta er, at siden Geno Atkins placering på IR har Bengals ikke lignet et playoff-hold, og holdet var længe om at komme igang i nederlaget til Baltimore Ravens. Holdet fastholder dog førstepladsen i AFC North.

Wild cards
5. Denver Broncos 8-1
6. New York Jets 5-4
NFC
1. Seattle Seahawks 9-1
Seahawks lever højt på det gamle mantra om, at der ikke uddeles skønhedspræmier i NFL, således også i søndagens arbejdssejr ude over Atlanta Falcons.
2. New Orleans Saints 7-2
Rekorder på samlebånd søndag nat, hvor Drew Brees og holdkammeraterne tævede Cowboys som en stortromme. I The Superdome sluttede Saints med 40(!) første downs (en NFL-rekord) og franchise-rekord 625 yards på angrebet. Det var eksempelvis 224 yards mere end hvad 49ers og Panthers præsterede i deres kamp – til sammen!
3. Detroit Lions 6-3
En stor søndag for Lions, der overvandt divisionsrivalerne Bears, og samtidig fik hjælp af Eagles til at overtage førstepladsen i NFC North fra Green Bay Packers. Der har Lions ikke været placeret siden spiluge 5 i 2005. Calvin Johnson satte også holdrekord med sit NFL-TD nummer 64 i sin NFL-kamp nummer 100.
4. Dallas Cowboys 5-5
Divisionsvinderen i den tidligere så stærke NFC East må få et af de billigste slutspilsbilletter siden Seattle Seahawks for et par sæsoner siden (med 7-9). Mod Saints tillod Cowboys-forsvaret Drew Brees at complete 19(!) kast i træk, og i alt har Cowboys tilladt fire QBs at kaste for over 400 yards i hver deres kampe mod dem. Det gør det altså svært at vinde i NFL.

Wild cards
5. Carolina Panthers 6-3
6. San Francisco 49ers 6-3

mandag den 4. november 2013

Slutspilsbilledet efter spiluge 9

Med søndagens kampe er halvdelen af sæsonen overstået, og kampen om slutspilspladserne er for alvor gået ind. Her er en oversigt over slutspilsdeltagerne.

AFC
1. Kansas City Chiefs 9-0
Sidst, Chiefs startede en sæson med ni sejre, hed stjernerne Dante Hall, Tony Gonzalez og Trent Green. Morten Andersen var også en del af holdet. Man kan invende mod holdets klasse, at man endnu ikke har mødt andre elitehold, men det ændrer sig drastisk i anden halvdel af sæsonen, hvor Chiefs bl.a. møder Denver Broncos to gange.
2. New England Patriots 7-2
Rob Gronkowski, Danny Amendola og Aaron Dobson. Tre Patriots-receivere, der søndag greb for over 100 yards. Som Steelers safety Ryan Clark sagde efter 55-31-nederlaget i Foxborough søndag: ”Tom Brady var Tom Brady”.
3. Indianapolis Colts 6-2
Houston Texans head coach Gary Kubiak kollapsede ved halvtid af søndagens divisionsopgør med Texans oppe 21-3. Derefter gik texanerne helt i opløsning og tabte til Colts, der strammede grebet omkring 1. pladsen i AFC South, og ligner et hold, der ikke kun er med i slutspillet for at være med.
4. Cincinatti Bengals 6-3
Mistede både 2. seedningen i AFC og superstjernen Geno Atkins i torsdagens 20-22 nederlag i Miami. Til gengæld kan Andy Dalton og kompagni stort set sikre sig divisionstitlen i de næste to uger, hvor det gælder divisionsrivalerne Ravens og Browns.

Wild Cards
5. Denver Broncos 7-1
6. New York Jets 5-4


In the hunt
7. Tennessee Titans 4-4
8. Miami Dolphins 4-4
9. San Diego Chargers 4-4

NFC

1. Seattle Seahawks 8-1
Russell Wilson har fortsat aldrig tabt på hjemmebane i NFL (12-0). Men det var tæt på mod sejrsløse Bucs, der var oppe 24-7 med 20 minutter igen, men måtte se Wilson komme stærkt igen efter tidligere i kampen at have kastet to interceptions. I det hele taget var turnovers et problem for Seahawks, der tabte den kamp i kampen 0-3. Den slags kan blive dyrt længere fremme i sæsonen.
2. New Orleans Saints 6-2
Brees og kompagni holder fat i 2. seedningen trods nederlaget søndag i The Meadowlands. Begge holdets nederlag er faldet på udebane mod AFC East-hold (Patriots, Jets), og det faktum, at Saints fortsat er ubesejret i NFC-konferencen kan få pæn betydning, når slutspilsbilletterne uddeles.
3. Green Bay Packers 5-2
Spiller i aften mod ærkerivalerne Chicago Bears, og kan få muligvis afgørende hul til konkurrenterne i NFC North, primært Bears og Lions. Packers ser sunde ud ift. slutspillet med bidrag både på løb og kast.
4. Dallas Cowboys 5-4
Tony Romo og co. Er igen over .500 – og så er det vel underordnet, hvor meget Dez Bryant skælder ud på med-, modspillere og dommere. Højst overraskende er Cowboys største rival til divisionstitlen Philadelphia Eagles.

Wild Cards
5. San Francisco 49ers 6-2
6. Carolina Panthers 5-3

In the hunt
7. Detroit Lions 5-3
8. Chicago Bears 4-3
9. Arizona Cardinals 4-4

fredag den 1. november 2013

Dyr Thursday Night for Bengals

Torsdag nat led Cincinatti Bengals aspirationer om at nå årets Super Bowl måske et indledende skibbrud.

Ikke alene måtte Andy Dalton og holdkammeraterne ude se sig slået 22-20 efter overtid i TNF-kampen mod Miami Dolphins efter et opgør, hvor gæsterne kom tilbage fra 3-17 ved pausen, bare for at se hjemmeholdets sack-meister Cameron Wake lukke kampen med en safety i overtiden, men samtidig mistede tigrene deres måske bedste forsvarer, All Pro-DT Geno Atkins. Atkins måtte udgå i andet quarter med en knæskade, og den skade har vist sig at være et overrevet korsbånd. Så ikke alene er Atkins færdig for sæsonen; det er ikke givet, at han når det samme niveau, som han har spillet den sidste 1½ sæson.

Ikke overraskende var man yderst skuffet over kampens udfald, Bengals første tab i fem kampe og Atkins alvorlige skade:

- Det stinker, for han er en af vores bedste (spillere, red.). Han er en stor del af vores forsvar, og man ønsker jo aldrig, at se nogen af sine holdkammerater gå ned, sagde holdkammeraten Domata Peko til Cincinatti Enquirer efter kampen.

Atkins skade er den fjerde alvorlige, som AFC North-holdet lider på forsvaret i denne sæson. I forvejen var Bengals uden navne som Ray Maualuga, Leon Hall og Taylor Mays i torsdagens kamp.

Atkins sæsonexit vil endnu engang sætte fokus på de mange skader, som NFL-holdene har pådraget sig i de ikke specielt populære torsdagskampe. Nederlaget betyder, at Bengals risikerer at miste 2. seed i AFC-slutspilsbilledet, og at konkurrenterne i AFC North kan komme tættere på topholdet efter søndagens kampe. Her mødes Baltimore Ravens i et divisons- og hadeopgør mod Cleveland Browns mens Pittsburgh Steelers møder New England Patriots.