mandag den 4. november 2013

Slutspilsbilledet efter spiluge 9

Med søndagens kampe er halvdelen af sæsonen overstået, og kampen om slutspilspladserne er for alvor gået ind. Her er en oversigt over slutspilsdeltagerne.

AFC
1. Kansas City Chiefs 9-0
Sidst, Chiefs startede en sæson med ni sejre, hed stjernerne Dante Hall, Tony Gonzalez og Trent Green. Morten Andersen var også en del af holdet. Man kan invende mod holdets klasse, at man endnu ikke har mødt andre elitehold, men det ændrer sig drastisk i anden halvdel af sæsonen, hvor Chiefs bl.a. møder Denver Broncos to gange.
2. New England Patriots 7-2
Rob Gronkowski, Danny Amendola og Aaron Dobson. Tre Patriots-receivere, der søndag greb for over 100 yards. Som Steelers safety Ryan Clark sagde efter 55-31-nederlaget i Foxborough søndag: ”Tom Brady var Tom Brady”.
3. Indianapolis Colts 6-2
Houston Texans head coach Gary Kubiak kollapsede ved halvtid af søndagens divisionsopgør med Texans oppe 21-3. Derefter gik texanerne helt i opløsning og tabte til Colts, der strammede grebet omkring 1. pladsen i AFC South, og ligner et hold, der ikke kun er med i slutspillet for at være med.
4. Cincinatti Bengals 6-3
Mistede både 2. seedningen i AFC og superstjernen Geno Atkins i torsdagens 20-22 nederlag i Miami. Til gengæld kan Andy Dalton og kompagni stort set sikre sig divisionstitlen i de næste to uger, hvor det gælder divisionsrivalerne Ravens og Browns.

Wild Cards
5. Denver Broncos 7-1
6. New York Jets 5-4


In the hunt
7. Tennessee Titans 4-4
8. Miami Dolphins 4-4
9. San Diego Chargers 4-4

NFC

1. Seattle Seahawks 8-1
Russell Wilson har fortsat aldrig tabt på hjemmebane i NFL (12-0). Men det var tæt på mod sejrsløse Bucs, der var oppe 24-7 med 20 minutter igen, men måtte se Wilson komme stærkt igen efter tidligere i kampen at have kastet to interceptions. I det hele taget var turnovers et problem for Seahawks, der tabte den kamp i kampen 0-3. Den slags kan blive dyrt længere fremme i sæsonen.
2. New Orleans Saints 6-2
Brees og kompagni holder fat i 2. seedningen trods nederlaget søndag i The Meadowlands. Begge holdets nederlag er faldet på udebane mod AFC East-hold (Patriots, Jets), og det faktum, at Saints fortsat er ubesejret i NFC-konferencen kan få pæn betydning, når slutspilsbilletterne uddeles.
3. Green Bay Packers 5-2
Spiller i aften mod ærkerivalerne Chicago Bears, og kan få muligvis afgørende hul til konkurrenterne i NFC North, primært Bears og Lions. Packers ser sunde ud ift. slutspillet med bidrag både på løb og kast.
4. Dallas Cowboys 5-4
Tony Romo og co. Er igen over .500 – og så er det vel underordnet, hvor meget Dez Bryant skælder ud på med-, modspillere og dommere. Højst overraskende er Cowboys største rival til divisionstitlen Philadelphia Eagles.

Wild Cards
5. San Francisco 49ers 6-2
6. Carolina Panthers 5-3

In the hunt
7. Detroit Lions 5-3
8. Chicago Bears 4-3
9. Arizona Cardinals 4-4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar