mandag den 11. november 2013

NFC-afgørelse i december?

Hvem mødes i denne sæsons Super Bowl i New York den 2. Februar 2014? Ja, det kan muligvis delvist besvares i løbet af de næste 3-4 ugers vedkommende, i hvert fald hvad angår NFC’s vedkommende.

Søndag pryglede New Orleans Saints som bekendt Dallas Cowboys 49-17 i Mercedes Superdome, og hentede dermed deres syvende sejr i ni kampe. I søndagens kamp noterede holdets hyperpotente angreb med Drew Brees i spidsen sig for en NFL-rekord 40 første downs, og det er spil som dette, der viser vejen frem mod playoffs. Men det stopper ikke her.

Således formåede Saints forsvar under ledelse af den tidligere Cowboys-DC Rob Ryan at begrænse ellers storspillende Dez Bryant til ét sølle catch og 52 yards, mens Saints’ løbeangreb med hjælp af en stærkt spillende O-line flyttede bolden over 250 yards! Med andre ord: Saints-holdet spillede på alle tangenter søndag nat.

Det bliver der formentlig også brug for de kommende uger, for det program der venter Brees og co. er ikke just NCAA-division II-standard. Søndag gæster holdet San Francisco 49ers, der har været lidt af en nemesis for Sean Paytons mandskab de seneste par år, og i begge sæsoner har stoppet holdet i slutspillet. Derefter gælder det divisionsopgøret ude mod Atlanta, inden den i forvejen stærkt imødesete topkamp mod de nuværende 1. seedede Seattle Seahawks.

Her får Brees og co. mulighed for at revanchere slutspilsnederlaget mod Marshawn Lynch og holdkammeraterne for tre sæsoner siden, så på flere måder kan man notere sig, at Brees og co. skal forsøge at revanchere sig mod fortidens spøgelser.

Der er ikke noget, der hedder skønhedspræmier i football, men det niveau, som Saints viste søndag, er det ikke alle football-hold forundt at kunne hamle op med. Statistikken er ikke just med Brees og co. for eksempelvis har Seahawks QB Russell Wilson aldrig oplevet at tabe en kamp hjemme på CenturyLink Field. Og det hold, der ikke har lignet nogen mesterskabkandidat de seneste par uger, viste igen deres defensivt dominerende ansigt i søndagens udesejr i Atlanta, hvor hjemmeholdets løbeangreb blev holdt til sølle 64 yards.

Der er nok ringe tvivl om, at presset vil være størst på Saints i de kommende uger, for med søndagens sejr blev Seahawks sikre på at slutte både med en overall winning record, men også at være sikre på at slutte over .500 på udebane i denne sæson. Sidst det skete, var i 2007, hvor Seahawks vandt fem af deres otte udekampe, og nåede hele vejen til slutspillet. Og man kan samtidig også argumentere for, at den spillestill, som Pete Carolls hold praktiserer, er bedre suitet til snetunge baner og koldt vejr i januar måned.

Tiden vil vise, om Saints kan holde fast i Seahawks. Man har i hvert fald svært (bedømt på søndag) ved at se nogen af holdene ryge ind i en nederlagsstime, og det er nok de færreste hold, der ligefrem vil gnide sig i hænderne ved udsigterne til at skulle spille enten i New Orleans eller i Seattle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar