fredag den 25. oktober 2013

Er presset på NFL head coaches for stort? (1. Del)

Torsdag tabte Tampa Bay Buccaneers for syvende gang ud af syv mulige i denne sæson, da holdet hjemme måtte se sig slået med klare 13-31 af divisionsrivalerne Carolina Panthers. Cam Newton og kompagni kom dermed for første gang i over fem år op på at have vundet flere kampe, end de har tabt (på noget tidspunkt af en sæson).

Udover at være i samme division (og ikke have haft specielt meget succes de seneste år) har de to klubber en del til fælles; ikke mindst har klubberne fået ny head coach indenfor de seneste par år. Og det er ikke så overraskende, for snoren til head coaches i NFL er blevet kortere og kortere, ikke mindst siden indførelsen af free agency og i takt med det stigende antal kampe på live-tv.

Nedenstående oversigt er hentet hos Bleacherreport.com, og bortset fra et par succesfulde franchises, er trenden klar: Klubejerne er noget hurtigere til at trykke på aftrækkeren på hot seatet, når resultaterne udebliver.

Bucs head coach Greg Schiano er den største favorit til først at få sparket ud af nogen NFL-klub, takket være et run af dårlige resultater (TB har tabt 12 af deres sidste 13 kampe), på trods af store off-season investeringer, og Schianos attitude mod egne spillere har heller ikke just gavnet. Schiano er et eksempel på, at nogen trænere egner sig bedre til at coache colleges.

Hvis Bucs siger farvel til Schiano efter denne sæson, bryder de med den trend, de selv har været med til at bryde med navne som Jon Gruden på trænerposten. Før free agency-perioden blev indført, sad en head coach hos Bucs gennemsnitligt i klubben i knapt fem år, og det tal er steget en smule siden da. Schiano kan, i tilfælde af en fyreseddel i januar, se frem til kun at have været head coach i klubben i 32 kampe.

Inden sæsonen kunne hans kollega hos Panthers, Ron Rivera, i formentlig lige så høj grad mærke sædet brænde under sig. Men takket være flere gode præstationer af Cam Newton og holdets stærke forsvar, er de bekymringer så småt ved at fortone sig. Rivera overtog i 2011 trænerposten i Charlotte efter den da fyrede John Fox, der som bekendt siden har haft enorm succes hos Denver Broncos. Således har Fox vundet 27 af 39 kampe siden sin (og Peyton Mannings) ankomst i Colorado, og den statistik kan blot én head coach, Jim Harbaugh hos San Francisco 49ers, hamle op med.

Herunder ses statistikken. 2. Del af denne blog kommer lørdag.

Klub - Head coach - Kampe pr. coach (76-94) - Kampe pr. coach 1994-2012
AFC
Buffalo Bills - 67 - 60,28
- Cincinatti Bengals - 61,8 - 80
Cleveland Browns - 46 - 43,42
Denver Broncos - 92,66 - 80
Indianapolis Colts - 40,25 - 45,33
Kansas City Chiefs - 61,66 - 64
Miami Dolphins - 455 - 34
New England Patriots - 52,28 - 101,33
New York Jets - 48,66 - 41,14
Oakland Raiders - 97,5 - 28,8
Pittsburgh Steelers - 291 - 168
San Diego Chargers - 70,4 - 56
Tennessee Titans - 50 - 147

NFC
Arizona Cardinals - 43,75 - 60,80
Atlanta Falcons - 45,16 - 43,42
Chicago Bears - 91,33 - 106,66
Dallas Cowboys - 249 - 50,66
Detroit Lions - 80 - 48,62
Green Bay Packers - 92,5 - 83,75
Minnesota Vikings - 105,80 - 84
New Orleans Saints - 52,66 - 83
New York Giants - 63,40 - 106,66
Philadelphia Eagles - 58,40 - 144
Tampa Bay Buccaneers - 58,40 - 68
San Francisco 49ers - 54 - 105,28
Seattle Seahawks - 73 - 70,50
St. Louis Rams - 83,5 - 36

Ingen kommentarer:

Send en kommentar