fredag den 18. oktober 2013

Hørte Pete Caroll kun til i College?

Torsdag vandt Seattle Seahawks deres sjette sejr i syv kampe, da det ude blev 34-22 over divisionsrivalerne Arizona Cardinals. Sejren kom i hus primært takket være det stærke Seahawks-forsvar, der noterede sig for to interceptions af Carson Palmer, og derudover to fumble recoveries.

Med sejren forbedrede head coach Pete Carroll sin samlede kampstatistik i NFL-karrieren til 64-54, og fortsætter dermed med at modbevise de kritikere, han havde, da han vendte tilbage til NFL efter flere succesfulde år i NCAA hos USC Trojans. Og det er ikke noget tilfælde, at Carroll fik en tredje chance i NFL trods i bedste fald middelmådig succes i ligaen hos hhv. New York Jets og New England Patriots. For som oversigten nedenfor viser, er tidligere college coaches ved at vinde mere og mere indpas i pro football. Således har fem nuværende NFL-head coaches kommet (tilbage) til ligaen via jobs i NCAA:

Head coach  - nuværende HC-job - tidligere klub
Bill Belichick New England Patriots New York Jets
Rex Ryan New York Jets Baltimore Ravens
Joe Philbin Miami Dolphins Green Bay Packers
Doug Marrone Buffalo Bills Syracuse (NCAA)
Rob Chudzinski Cleveland Browns Carolina Panthers
John Harbaugh Baltimore Ravens Philadelphia Eagles
Marvin Lewis Cincinatti Bengals Washington Redskins
Mike Tomlin Pittsburgh Steelers Minnesota Vikings
Gary Kubiak Houston Texans Denver Broncos
Chuck Pagano Indianapolis Colts Baltimore Ravens
Gus Bradley Jacksonville Jaguars Seattle Seahawks
Mike Munchak Tennessee Titans -
John Fox Denver Broncos Carolina Panthers
Andy Reid Kansas City Chiefs Philadelphia Eagles
Dennis Allen Oakland Raiders Denver Broncos
Mike McCoy San Diego Chargers Denver Broncos
Jason Garrett Dallas Cowboys Miami Dolphins
Tom Coughlin New York Giants Jacksonville Jaguars
Chip Kelly Philadelphia Eagles Oregon Ducks (NCAA)
Mike Shanahan Washington Redskins Denver Broncos
Marc Trestman Chicago Bears Montreal Alouettes (CFL)
Jim Schwartz Detroit Lions Tennessee Titans
Mike McCarthy Green Bay Packers San Francisco 49ers
Leslie Frazier Minnesota Vikings Indianapolis Colts
Mike Smith Atlanta Falcons Jacksonville Jaguars
Ron Rivera Carolina Panthers San Diego Chargers
Sean Payton New Orleans Saints Dallas Cowboys
Greg Schiano Tampa Bay Buccaneers Rutgers (NCAA)
Bruce Arians Arizona Cardinals Indianapolis Colts
Jeff Fisher St. Louis Rams Tennessee Titans
Jim Harbaugh San Francisco 49ers Stanford Cardinal (NCAA)
Pete Carroll Seattle Seahawks USC Trojans (NCAA)

NFL Network har tidligere taget coaches, der er kommet fra NCAA til NFL under luppen (i programmet NFL Top ten: Coaches who belonged in college), og her var førnævnte Caroll nummer otte på listen. Men hører han længere til på den liste? Nej! Med det forbehold, at cheftrænere, der ikke kunne tilpasse sig pro football rettelig hører mere til i fx SEC eller Big-12.

For i den nuværende NFL-æra bliver alle sten vendt for at få succes i en liga, hvor kaste-angreb og –forsvar er alfa og omega for holdenes mulighed for at få succes. For en ting er personel, en anden er filosofien. Man havde nok haft svært ved at forestille sig Mike Shanahan kalde read-option spil ud af Pistol-formationen i sin tid hos Denver. Washington Redskins retur til prominence (i hvert fald i sidste sæson) havde naturligvis en hel del at gøre med Robert Griffin III’s ankomst i hovedstaden.

Samtidig meddelte Houston Texans head coach Gary Kubiak torsdag, at han har valgt det tidligere tredjevalg Case Keenum som sin starter til søndagens kamp mod Kansas City Chiefs som afløser for den skadede og kritiserede Matt Schaub. Keenum, der i sin collegetid ud af spread-formationer kastede for vanvittige 19.217 yards og 155 touchdowns (på fem år!), bliver dermed den 20. QB, der er kommet ind i ligaen over de sidste tre år, der får lov at starte en NFL-kamp. Noget, der ville have været helt og aldeles utænkeligt for bare ti år siden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar