onsdag den 23. oktober 2013

Playoff-billedet efter uge 7

Efter syvende runde er kampen om slutspilspladserne så småt ved at gå ind. Her er en oversigt for de to konferencer.

AFC
1. Kansas City Chiefs 7-0
Chiefs er 7-0 for første gang siden Morten Andersen var ansat i klubben, og for anden gang nogensinde.
2. Cincinatti Bengals 5-2
Det var en god uge for Marvin Lewis og kompagni, der kom to kampe foran konkurrenterne i AFC North.
3. New England Patriots 5-2
Nederlaget i forrige uge mod Bengals kan blive dyrt for Pats i kampen om at få en bye week i slutspillet. Men det er ikke nogen nem sæson for Tom Brady og holdkammeraterne.
4. Indianapolis Colts 5-2
Man kan mene hvad man vil om Colts forbrug af penge i offseason, men lige nu virker det. Også selvom det var et stort tab at måtte vinke farvel til Reggie Wayne i søndags.

Wild Cards
5. Denver Broncos 6-1
6. San Diego Chargers 4-3

NFC
1. Seattle Seahawks 6-1
I Seattle er football stadig et spil for store stærke mænd med ekceptionelt højtråbende tilskuere. Men lydkulissen til forrige uges NCAA-brag i byen mellem Washington og Oregon gav, sammenlignet med Seahawks-hjemmekampe nærmest mindelser om et bibliotek.
2. New Orleans Saints 5-1
Næste fire modstandere: Bills, Jets, Cowboys og 49ers. Godt tidspunkt Drew Brees og co. Havde deres bye week på.
3. Green Bay Packers 4-2
Man bliver lidt forbløffet over, hvordan Ted Thompson trods en halv mia. skader kan blive ved med at finde footballspillere til Packers – der søndag overtog førstepladsen i NFC North fra Detroit Lions.
4. Dallas Cowboys 4-3
Uhyre vigtig kamp venter Cowboys i næste uge mod Detroit Lions. Eagles er kun en sejr efter Tony Romo og co.

Wild Cards
5. San Francisco 49ers 5-2
6. Detroit Lions 4-3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar