onsdag den 30. oktober 2013

Friske bøffer gavner hos Patriots

Tirsdag var det trade deadline i NFL, og trods masser af snak om den ene handel efter den anden på den sidste dag af markedet, var det småt med action, utvivlsomt til stor ærgrelse hos både NFL Network og ESPN, der havde sat masser af tid af til at dække de sidste timer af det åbne marked.

Faktisk så det ud til, at tirsdagen skulle forløbe uden en eneste trade, men 16 minutter før deadlinen slog New England Patriots til, og sikrede sig veteran DT Isaac Sopoaga hos Philadelphia Eagles. Sopoaga, der inden denne sæson kom til Eagles fra San Francisco 49ers, passer som fod i hose som afløser for patrioternes bedste forsvarsspiller, Vince Wilfork.

Faktisk gik det pænt stærkt med at få Sopoaga i hus. Tirsdag cirka kl. 18 snakkede Patriots HC Bill Belichick med lokale medier, og sagde på det tidspunkt, at han havde mere travlt med at forberede sit hold på weekendens kamp mod Pittsburgh Steelers, men at han senere på dagen ville snakke med sit front office.To timer og tre kvarter senere havde parterne nået til enighed om en trade, der sender Sopoaga og et sjetterundevalg i 2014-draften til Philly til gengæld for et femterundevalg.

Det er en god handel for Patriots, der i de kampe, man har måttet undvære Wilfork, har haft enorme problemer med at forhindre modstanderne i at løbe bolden. I søndagens 27-17 sejr over Miami Dolphins opgav Patriots fem yards per løb, eller i alt 156 yards på 31 løb, efter at have set New York Jets løbe bolden 177 yards ugen inden i nederlaget til divisionsrivalerne.

Faktisk er Patriots’ interesse i Sopoaga langt fra af nyere dato. Faktisk var den 314 pund tunge DT på besøg hos Patriots inden 2004-draften, men ved den lejlighed gik Patriots med netop Wilfork, som Sopoaga nu kan se frem til at skulle afløse. Sopoaga røg i den draft til 49ers, og var i en årrække en integreret del af det uhyre stærke 49ers-løbeforsvar, der blandt andet var medvirkende til holdets Super Bowl-run i sidste sæson.

Men spørgsmålet er, i hvor god form, Sopoaga er. Selvom han i søndags spillede sæsonhøjeste 49 snaps i Eagles’ kamp mod New York Giants, har han ikke just imponeret i denne sæson. Således har statistikerne Pro Football Focus blot givet Sopoaga karakteren -1,1 overall og -1,2 mod løbet (alle karakterer under 0 i denne statistik er ikke gode nyheder), men det har altså ikke fået Belichick til at ryste på hånden.

Sopoaga kan få debut søndag mod Eagles, hvor Patriots jagter sæsonens syvende sejr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar